Udvalgte bøger kan forsynes med en tekst i guldtryk efter eget valg. Som noget nyt kan man på konfirmandsalmebøgerne desuden vælge at få påtrykt et af de tolv symboler, der figurerer nedenunder. Det er kristne symboler, der er designet specielt til salmebogen af den prisbelønnede illustrator og designer Helle Vibeke Jensen.
I Det Kgl. Vajsenhus´ webshop kan du udover at købe varer online designe din helt egen salmebog og få tekst og symboler påtrykt med guld.
1.Vare
Vælg en bog i drop downmenuen. Bemærk, at det kun er visse udgivelser, der kan forsynes med guldskrift og heriblandt kun konfirmandsalmebøgerne, der kan trykkes med symboler.
2. Tekst
Skriv den ønskede tekst i felterne. Man kan disponere over tre linjer. Den tredje linje er reserveret en dato. Til en konfirmandsalmebog kan man for eksempel vælge at bruge de første to linjer til henholdsvis fornavn og efternavn. Man kan også vælge at skrive fornavn og efternavn i første linje og for eksempel navnet på kirken i anden linje.
Datoen kan skrives på to måder. Enten som for eksempel 1. maj 2018 eller som 1-5-2018
Teksten placeres nederst enten på forsiden eller på bagsiden. Klik på den lille pil i boksen og vælg en af mulighederne. Skrifttype og størrelse afhænger af valg af vare og er på forhånd defineret som standard. Der varieres mellem Times, Aster og Century i 12, 14 og 20 pt. alt efter valg af vare, og om det er til private eller til institutioner.
3. Symboler
Alle konfirmandsalmebøger kan udover guldskrift forsynes med et særligt designet symbol på forsiden. Det er symboler med kristne referencer, som er udformet af illustratoren Helle Vibeke Jensen specielt til Det Kgl. Vajsenhus. Læs mere om symbolerne længere nede på siden.
4. Se design
Når man har foretaget alle sine valg, kan man se et preview af det færdige resultat ved at klikke på den orange knap 'Se design' nederst. Vær opmærksom på, at previewet ikke er en fuldstændig gengivelse af det færdige resultat. Guldtrykket påføres manuelt, og et perfekt resultat tilstræbes altid, men da det er håndarbejde, kan der forekomme små afvigelser. Den foreløbige udgave er ikke hundrede procent korrekt.
......................................................................................................................................................
Hvordan bestiller jeg?
1. Vælg din bog i listen af udgivelser til venstre.
2. Vælg antal ønskede enheder og klik på knappen "Tilføj kurv". Varen opdateres nu i din kurv, som du altid kan gå direkte ind i oppe til venstre under "varer i kurv".
3. Gentag nu operationen, hvis du ønsker at købe flere bøger.
4. Når du er færdig med at bestille, klik så på knappen "Gå til kasse" eller gå ind i din kurv og klik på "Betal".
5. Udfyld adresseoplysninger. Vælg, om du handler som privat, offentlig eller erhverv og udfyld derefter alle felter markeret med *. Klik på ”Næste”.
6. Vælg betalingsform og klik på "Næste".
7. Udfyld dankortoplysninger og klik på "Næste".
8. Ordren er registreret, når du får beskeden "Vi har registreret din ordre", og alle trin øverst til højre er udfyldt. Din vare vil blive leveret i løbet af 2-4 hverdage, hvis du har bestilt varer uden guldtryk. Levering af bøger med guldtryk tager 8 dage for private og 14 dage for øvrige.
......................................................................................................................................................
Info om guldtrykket
En af de vanskeligste discipliner inden for bogbinderfaget er forgyldning. Det er et gammelt, krævende håndværk, der involverer præcision og håndelag, og kun få her i landet mestrer det i dag.
Ved hjælp af metalstempler, også kaldet fileter, præger man ved høje temperaturer guldet ind i bogens læder. Det kan for eksempel være de maskinskårne borter eller mønstre, man tit ser ligge på tværs af en bogryg; det kan være små vignetter eller bomærker, der kræver et særligt håndskåret stempel, som bogbinderen udfærdiger på bestilling, eller det kan være guldtryk med bogstaver, der sættes op ét for ét i en såkaldt skriftkasse og spændes fast, så typerne ikke falder ud under trykningen.
Et stykke guldfolie lægges forsigtigt på bogens læder, hvorefter stemplet opvarmes. Her skal man være varsom, for hvis det bliver for varmt, kan det gå galt. Når man har sikret sig, at stemplet har den rette temperatur, presses "med en passende fasthed det varme stempel hen over guldet", som det står i lærebogen "Vejledning i Bogbinderi og Paparbejde" fra 1905.
Maskinerne, der bruges, er blevet brugt i årtier til forgyldning og bruges den dag i dag, når en af Det Kgl. Vajsenhus' udgivelser skal præges med guldtryk.
......................................................................................................................................................
Info om illustrationerne
Du kan vælge at få påtrykt et symbol efter eget valg i guld.
Symbolerne er designet specielt til Det Kgl. Vajsenhus´ webshop af illustrator Helle Vibeke Jensen ud fra kristne symboler. Nedenfor kan du læse om de enkelte symbolers betydning.
Print symboler>
Download PDF
![]() |
Kirken Af kyriakós, græsk for "det, der hører Herren til". Betegnelse for den samlede kristne menighed. |
![]() |
Sol Det livgivende himmellegeme, Gud har sat til at lyse om dagen. Som Guds kærlighed er solens varme uden betingelser. Gud lader "sin sol stå op over onde og gode" (Matthæus 5,45) |
![]() |
Fisk med brødkurv Det ældste billede på nadveren. En henvisning til fortællingen om Jesus, der bespiste fem tusinde mand i ørkenen med fem brød og to fisk. (Markus 6,35) |
![]() |
Tro håb kærlighed Tro, håb og kærlighed De tre teologiske dyder, omtalt af Paulus i Første Korinterbrev 13, 13 og symbolsk fremstillet som korset, ankeret og kærligheden. |
![]() |
Øje Guds øje, der er symbol på, at han ved alt og er tilstede overalt. |
![]() |
Treenigheden Af trinitas, latin for en enhed af tre personer. I Det Nye Testamente betegnelsen for foreningen af Faderen, Sønnen og Helligånden. |
![]() |
Fisk Et af de ældste kristne symboler. Begyndelsesbogstaverne i Jesus Kristus Guds Søn Frelseren danner på græsk ordet ICHTHYS, der betyder fisk. Her kan man skelne de græske bogstaver i fisken. |
![]() |
Lilje Symbol på uskyld, kyskhed og den jomfruelige undfangelse. Derfor afbildes bebudelsesenglen Gabriel ofte med en lilje. Liljen er også påskens blomst. |
![]() |
kors Kristendommens centrale symbol, der står for troen, Kristus, der døde for menneskets synder og opstandelsens under. |
![]() |
Livets træ Det træ, Gud ved verdens skabelse plantede i midten af Paradisets have. Livets træ er symbol på opstandelse og evigt liv. Skal ikke forveksles med Kundskabens træ. |
![]() |
I drømme så Jakob en stige, der stod på jorden og nåede helt op til himlen (Første Mosebog 28,12). Jakobsstigen er symbolet på menneskets vej til himlen og Gud. |
Jakobsstigen
![]() |
Hjerte Symbol på kærligheden - både Guds kærlighed til mennesket og næstekærligheden. Kærligheden, der "tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt". (Første Korinterbrev 13,7) |
![]() |
Pentagram-stjerne Et gammelt symbol, hvor de fem takker stod for lys, luft, vind, ild og vand. Inden for kristendommen symboliserer de fem takker Jesu fem sår på korset. |
![]() |
Labyrint Symbol på de valg og vildveje, livet kan byde på. I middelalderen kunne man finde dem som gulvmosaikker i skandinaviske kirker. Her kunne man følge labyrinten på knæ og symbolsk foretage en pilgrimsfærd til Jerusalem. |
![]() |
Dagmar kors En meget almindelig dåbsgave, der har sit navn efter Valdemar Sejrs hustru Dronning Dagmar, som døde i begyndelsen af 1200-tallet. Korset blev fundet ved hendes grav i 1683, og originalen kan ses på Nationalmuseet. |
![]() |
Keltisk kors Det karakteristiske symbol på keltisk kristendom. En irsk myte fortæller, at korset blev indført af Sankt Patrick i hans mission blandt hedningene. Han kombinerede korset med symbolet for solen for at kæde kristendommen sammen med solens livgivende egenskaber. |
![]() |
Stjerne Stjernen henviser til stjernen over Betlehem, der bebudede Jesu fødsel og førte vise mænd fra Østerland til stalden, hvor de fandt "jødernes nyfødte konge" (Matthæus kap. 2) |
![]() |
Tre ringe Treenigheden eller Trinitas kommer af det latinske ord for tre tres og enhed unitas. Her symboliseret ved tre cirkler, der krydser hinanden og i midten danner unitas. Sådan afbillede man treenigheden i 14-1500-tallet. |
![]() |
Rose Ofte anvendt symbol på Jesus. jvf. salmer som "Den yndigste rose er funden" og "En rose så jeg skyde". Også symbol på det blod, Jesus udgød ved korsfæstelsen, og dermed på den himmelske kærlighed. |
![]() |
Døbefont Ved dåben optages man i den kristne menighed. Man skal være døbt for at blive konfirmeret, da konfirmationen er en bekræftelse af dåben. |
![]() |
Due med korsglorie Duen som symbol på Helligånden. Da Jesus var blevet døbt af Johannes Døberen, steg Helligånden ned fra Himlen i skikkelse af en due. "Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due; og der lød en røst fra himlene: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!« " (Markus 1,11) |
![]() |
Kristussymbol På græsk skrives Jesus Kristus IHCOYC XPICTOC. Her er forbogstaverne smeltet sammen til ét symbol. I kan også være første bogstav i Jahve. Dermed indeholder symbolet både Kristi og Guds navn. |
![]() |
Kristus og evangalisterne Også kaldet et Jerusalemkors. De små kors kan enten symbolisere de fire evangelister Matthæus, Markus, Lukas og Johannes eller forstås som de fire verdenshjørner, hvor evangeliet skal udbredes. |
![]() |
Tre kors på Golgata To røvere blev korsfæstet sammen med Jesus. Ifølge Lukas hånede den ene røver Jesus, men den anden troede på ham og sagde: "Husk mig, når du kommer i dit rige." Og Jesus sagde: "Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis." (Lukas 23, 39-43) |
![]() |
Fugl Føniks Gammelt ægyptisk symbol på fornyelse. Føniks lever meget længe, og når den dør, går den op i flammer, hvorefter den forynget genopstår af asken. Et nærliggende symbol på Jesu død og opstandelse. |
![]() |
Engel I Det Gamle og Nye Testamente optræder engle i mandligskikkelse. De fungerer som Guds budbringere og udfører hans vilje. Derer ni grupper af engle: serafer, keruber, tronende ånder, herskere,myndigheder, magter, fyrster, ærkeengle og engle. |
![]() |
Syvarmet lysestage Syvarmet lysestage menorah. Den historiske menorah stod i templet iJerusalem, men ophørte med at være et jødisk symbol efter templetsødelæggelse i år 70, hvor den blev ført med til Rom som krigsbytte afTitus. Brugen af den syvarmede lysestage i den danske folkekirke er et relativt nyt fænomen, der skyldes Grundtvig. |
![]() |
Den danske kirke Den klassiske danske landsbykirke er opført i romansk stil og kan fungere som kompas, idet den ofte ligger øst-vest. Kirken består i sin enkleste udformning af skib, kor og apsis. Mange tidlige kirker fik først tilføjet tårnet i senmiddelalderen. Der er omkring 1650 romanske kirker i Danmark. |
![]() |
Tro håb kærlighed Tro, håb og kærlighed De tre teologiske dyder, omtalt af Paulus i Første Korinterbrev 13, 13 og symbolsk fremstillet som korset, ankeret og kærligheden. |
![]() |
Alfa og Omega Alfa og Omega er første og sidste bogstav i det græske alfabet. Som sådan er de symboler på, at Jesus altid har været her og altid vil være her. I Johannes Åbenbaring 21,6 siger Jesus: "Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden". |
![]() |
Treenigheden Treenigheden eller Trinitas kommer af det latinske ord for tre tres og enhed unitas. Her symboliseret ved tre cirkler, der krydser hinanden og i midten danner unitas. Sådan afbillede man treenigheden i 14-1500-tallet. |
![]() |
Kristusmonogram Hvad der i første omgang ligner et hjul er i virkeligheden de to græske bogstaver X og P i en cirkel. X (CHI) og P (RHO) er de to første bogstaver i navnet Kristus. Det er muligvis det ældste kristne monogram. Konstantin den Store, der som den første anerkendte kristendommen som statsreligion, skal efter sigende have set det ved en himmelsk åbenbaring i 312. |
......................................................................................................................................................
Print symboler>
Til top