Om Salmebogen
Salmebogens historie
Salmedigterne
Mere end salmer
Arbejdsprocessen
Grafisk tilrettelæggelse
Ny dansk salmebog
Udgivelsen af en ny, dansk salmebog er derfor også en bogbegivenhed af de helt store. I 2003 udkom Den Danske Salmebog i en ny, autoriseret udgave. At en salmebog er autoriseret betyder, at den er forordnet til brug i den evangelisk-lutherske kirke (folkekirken). Det er Dronningen, der autoriserer en salmebog. Forgængeren blev autoriseret af Dronning Margrethe IIs far, kong Frederik IX i 1953. Og Den Danske Salmebog, som udkom i 2003, er blot den 15. i rækken af autoriserede danske salmebøger siden reformationen i 1536.
Salmedigterne
Det er blevet sagt om Den Danske Salmebog, at den er verdens bedste. En kendsgerning er det i hvert fald, at danskerne sætter deres salmebog højt. Få bøger har samme udbredelse som Den Danske Salmebog, og salmebogen er beriget og beåndet af de største digtere i den danske litteratur: Sthen, Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann. Salmebogen indeholder med dem det ypperste inden for dansk poesi. Tidsmæssigt spænder salmebogen over næsten 2000 år. En række af salmerne er nemlig danske gendigtninger af gudstjeneste-led, der kan føres helt tilbage til den kristne kirkes første tid.
I den nye salmebog er også salmedigtning fra vores egen tid kommet med. I Den Danske Salmebog fra 1953 var der kun en lille håndfuld salmer fra det 20. århundrede. I den nye salmebog er det tal steget, så 117 af salmebogens 791 numre nu er tekster skrevet inden for de sidste 100 år. Nye salmedigtere som K.L. Aastrup, Ole Sarvig, Jørgen Gustava Brandt, Lars Busk Sørensen, Johs. Møllehave og mange flere er kommet med. De nyeste salmetekster er skrevet i år 2000. Blandt de salmer, som nu er optaget i salmebogen, er også ældre ting - for eksempel er H.C. Andersen nu repræsenteret med to salmer.
Mere end salmer
Den Danske Salmebogs store udbredelse hænger uden tvivl sammen med, at den i ordets bedste forstand er en brugsbog. I salmerne møder vi en poesi, der sætter ord på livets store glæder og sorger. Det er her, vi finder ord for den største glæde og den dybeste fortvivlelse. Men salmebogen indeholder også en tekst- og bønnebog. Her finder man alle de tekster fra Bibelen, der indgår i gudstjenesterne i løbet af et år og en bønnebog med bønner til alle livssituationer. Alle bønnerne i bønnebogen er i øvrigt blevet revideret og ført sprogligt ajour i forbindelse med den nye salmebog. I tekst- og bønnebogen findes der også et afsnit med bibelord til trøst og opmuntring. Endelig kan man i tekst- og bønnebogen finde alle de almindelige, kirkelige ritualer såsom dåb, bryllup, konfirmation, begravelse og bisættelse.
Den nye salmebog udkommer i en hidtil uset variation af udgaver, der imødekommer forskellige behov. Udgaverne er alle beskrevet nærmere med billede og tekst i kataloget.
Arbejdsprocessen
Den nye salmebog er resultatet af mange års revisionsarbejde i Salmebogskommissionen. Kommissionen blev nedsat af daværende kirkeminister Torben Rechendorff, og den afleverede sit endelige forslag til en ny salmebog den 28. maj 2002. To måneder senere, den 29. juli, blev kommissionens forslag autoriseret af Dronning Margrethe II.
Det var kommissionen med Københavns daværende biskop Erik Norman Svendsen i spidsen, der tog stilling til, hvad der kunne udelades, og hvad der skulle optages i en ny salmebog. Resultatet blev, at 105 af de salmer, der var i den gamle salmebog gled ud og gav plads for 142 nytilkomne salmer. Kommissionen gennemarbejdede alle de andre salmer, og i en række tilfælde betød det, at salmerne forandrede udseende. Forandringer kan typisk bestå i, at enkelte ord eller sætninger blev ført tilbage til en mere oprindelig form, eller at salmen fik et eller flere vers, som oprindeligt hørte med til salmen, tilbage. Selvom en salme var med i den gamle salmebog, er det altså ikke sikkert, at den er fuldstændig identisk med den version, der findes i den nye udgave af Den Danske Salmebog.
Grafisk tilrettelæggelse
For den grafiske tilrettelæggelse af den nye salmebog stod den svenskfødte grafiker Carl-H. K. Zakrisson (født 1963). Han blev valgt til at løse opgaven på baggrund af en grafisk konkurrence, hvor det om Zakrissons vinderbidrag hed, at det "diskret markerer fornyelse, uden at dette sker på bekostning af læselighed og følelsen af kontinuitet". Det er vinderprojektet, der - med justeringer - er ført ud i livet med de nye salmebøger.
Den skrifttype Carl-H. K. Zakrisson, har valgt til den nye salmebog, hedder Arnhem og er udviklet af den hollandske grafiker og skriftdesigner Fred Smeijers. Skrifttypen er udgivet i 2002 - altså samme år som den nye, danske salmebog blev autoriseret. Skrifttypen er klassisk i sit udtryk og repræsenterer en skrift, som imødekommer en nutidig sats og reproduktionsteknik i kraft af sin åbenhed i bogstavernes detaljer. Den er dermed letlæselig og fremstår klart og tydeligt på bogens sider.
De nye salmebøger er forsynet med en nytegnet forsats med tegninger af Danmarks ti domkirker. Det er tegneren Ole Munk, der har skabt de ti små vignetter.
Den Danske Salmebog er blevet til gennem århundreders brug. Med den nye, reviderede udgave af Den Danske Salmebog er der lagt op til, at der i endnu mange år kan slides på salmernes styrke og rigdom.
